Menu

Dalum IF søger Sponsorchef

image
Bestyrelsen
18. februar 2021 kl. 12:33
I bestræbelserne på at styrke sponsorarbejdet i Dalum IF, søger klubben aktuelt efter en Sponsorchef.

Brænder du for foreningsarbejde, og ønsker du at blive en del af Fyns største fodboldklub, er denne opgave måske noget for dig. Dalum IF er Fyns største fodboldklub med knap 1.200 medlemmer. Vi rummer på både bredde og elitefodbold for drenge, piger og senior.

Som Sponsorchef i Dalum IF bliver du en del af Dalum IF’s hovedbestyrelse og indgår i et tæt samarbejde med hele klubben.

Dalum IF har en stærk gruppe af frivillige, som arbejder målrettet med sponsorer for drenge, piger og senior. Som Sponsorchef får du en koordinerende rolle i dette arbejde på tværs af den enkelte afdelinger. Desuden forventes det, du som sponsorchef arbejder med en langsigtet plan for Dalum IF’s sponsorer herunder udvikling af nye produkter og events.

 

Har den stilling vakt din interesse og er du interesseret i at høre nærmere, så bedes du kontakte formand Bjarne Christensen på mail hovedformand@dalumif.dk.

 

Mvh Bestyrelsen, Dalum IF

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk