Frivillige søges til livestreaming af Dalum IF’s hjemmekampe.

Går du rundt med en drøm om at blive sportsjournalist eller måske kameramand på en sportsredaktion har du nu muligheden for at få en masse erfaring. Lyder det spændende skal du bare læse videre.
Dalum IF vil i samarbejde med de øvrige 2. divisionsklubber sende livestreaming af alle kampene i 2. division i den kommende sæson. Optagelse af hjemmekampen på Dalum Stadion er Dalum IF ansvarlig for og dér er det dig vi godt kunne bruge.
Dalum IF søger derfor minimum 2 frivillige til at klare denne opgave til forårets 8 hjemmekampe (Afvikles i perioden ultimo marts til medio juni 2017).
Arbejdsopgaverne vil bestå af optagelse af kampene, du skal forvente at bruge ca 2 timer pr kamp
Dalum IF stiller naturligvis det nødvendige grej til rådighed. Dette består af kamera med tilbehør (stativ, kort, mikrofon, batteri osv.)til optagelse, live streaming device (som bruges til at sende signalet fra stadion til hjemmesiden) samt en laptop til at klippe highlights og tilføje information/grafik til produktionen.
Dine arbejdsopgaver kræver ikke nogen speciel viden eller kundskaber, du behøver ikke kunne redigere og lave highlights, bare du kan styre det ene kamera, dog vil det være en fordel hvis du er sportsinteresseret og meget gerne med fodbold som favorit idrætsgren.
Hvad får du ud af ovennævnte ”jobs”:
1. En masse god erfaring du kan benytte i dit arbejdsliv/studie.
- Socialt samvær med de øvrige frivillige ved afvikling af Dalum IF’s hjemmekampe samt forplejning under disse.
- Deltagelse i forskellige gratis arrangementer for de frivillige i Dalum IF.
- Dalum IF jakke fra vor samarbejdspartner Adidas.
Vil du høre mere om ovennævnte jobs bedes du kontakte Martin Olsen på tlf. 3127 1913 eller Jan Klivager Larsen på tlf. 4060 6975.
Hvis du er interesseret i ovennævnte jobs bedes du sende et par linjer om dig selv indeholdende kontaktoplysninger til Jan Klivager Larsen på mail: jla@dalumif.dk . Du vil efterfølgende blive kontaktet af Jan.
.