Nyt trænerteam i spidsen for Albaniserien

Klubbens strategi og vision er at skabe et konkurrencedygtigt og udviklingsmæssigt stærkt setup omkring vores AS-hold, som både kan understøtte holdet og den enkelte spillers udvikling. Derfor er vi også utrolig glade for at kunne præsentere et stærkt team, som med den enkelte træners kvaliteter kan komplimentere hinanden og sikre, at vi er dygtige på alle parametre af fodboldspillet. 71% af vores nuværende AS-trup består af spillere af "eget avl", hvilket er noget vi ønsker at fortsætte med at kunne mønstre. AS-holdet skal både være for etablerede spillere med Dalum-DNA, men samtidig også et transitionshold for vores egne spillere, hvor de allerbedste forhåbentligt gennem en modningsproces på sigt kan tage skridtet op på vores divisionshold. Christoffer og Haris støttes af Finn Mikkelsen, som har takket ja til rollen som holdleder for vores albaniseriehold. Teamet omkring AS-holdet er alle udstyret med en 2-årig aftale.
Stefan Højborg, sportschef udtaler:
"Teamet jeg har sammensat består af to trænere, som jeg mener vil kunne komplimentere hinanden rigtig godt i det arbejde der skal laves med vores albaniseriehold. Christoffer har en god portion erfaring fra både OB's akademi samt tre år i Dalum og han er nu klar til at tage næste skridt som seniortræner. Haris er en rigtig dalumdreng og en person som kan viderebringe det Dalum-DNA, som vi ønsker at have og som truppen har udvist her i foråret, hvor stærke relationer og hårdt arbejde har udmøntet sig i en flot 2. plads - noget der skal bygges videre på."
Christoffer Földes, cheftræner udtaler:
"Da Stefan henvendte sig til mig omkring at blive cheftræner for albanisenserien, var beslutningen ikke svær. Jeg har længere gerne vil tage steppet op og prøve mig af som seniortræner, og det her er den perfekte mulighed, i en klub som jeg kender ind og ud, og samtidig at få muligheden for at træne et sindssygt dygtigt albanieseriehold. Ny glæder jeg mig bare til at komme i gang og arbejde videre på det flotte stykke arbejde der i seneste sæson er blevet lavet.”
Haris Zolj, assistenttræner udtaler:
"Efter et halvt år som træner for klubbens 3. seniorhold, hvor vi på tværs af holdene i seniorafdelingen har arbejdet hårdt på at finde den rette balance mellem det sociale og det sportslige, er vi nu nået til næste step i processen; at styrke samarbejdet og fællesskabet på tværs af afdelingerne. Jeg ser meget frem til samarbejdet med Christoffer, som kommer med en frisk attitude og en god portion faglig viden. Rent sportsligt skal vi bygge videre på det flotte resultat fra den netop afsluttede sæson i Albaniserien, hvor vi sluttede på 2. pladsen.”
Christoffer, Haris og Finn er allerede startet i klubben, så tag rigtig godt i mod dem.