Dalum videre i Pokalen (1)

Dalum videre i Pokalen
Langeskov IF – Dalum IF 0-3 (0-0)
0-1 (59. min.) Rasmus Skovgaard Jensen
0-2 (87. min.) Benjamin Yildirim Aarenstrup
0-3 (89. min.) Marc Gangia
Dalum Ifs Danmarksseriehold var onsdag aften på en kort tur til Langeskov Stadion, hvor det blev til en 3-0 sejr til Dalum IF over Langeskov IF som til daglig spiller i serie 1.
Pokalturneringen er altid noget særligt og også ganske spændende, da man møder nogle andre hold end dem man spiller mod i den ordinære turnering. Det kan som tilfældet var mod Langeskov hold, der er to rækker lavere placeret end Dalum IF, men omvendt har Dalum IF også i nyere tid spillet pokalkampe mod OB og FC Midtjylland som er en noget andet størrelse, så pokalturneringen kan absolut noget.
Onsdagens pokalkamp i Langeskov blev lidt svær størrelse for Dalum IF, da hjemmeholdet længe holdt stand og faktisk spillede en ganske god omgang fodbold. Efter knap en times spil bragte Dalum IFs Rasmus Skovgaard Jensen endelig Dalum IF foran med 1-0 og i kampens afslutning scorede først Benjamin Yildirim Aarenstrup og kort efter Marc Gangia til kampens slutresultat 3-0 til Dalum IF.
Torsdag formiddag er der blevet trukket lod til 3. runde i Pokalturnering og op af hatten til Dalum IF kom Assens FC, der akkurat som Langeskov IF spiller i serie 1 kvalifikationen blot i en anden pulje. Kampen mod Assens FC er programsat til onsdag den 22. maj kl. 18.15 på Rema 1000 Stadion i Assens.