11-årig Kaya Larsen, skrev ”Dalum historie”

Kaya er lige blevet 11 år. Hun startede til fodbold for 18 måneder siden i Dalum IF. Hun spillede sin første kamp nogensinde for 14 måneder siden. Til dette stævne fandt hun ud af at det at være målmand synes hun faktisk var mega sjovt. Som hun selv sagde: "Man kan få lov til at tackle og vælte de andre uden de får frispark".
Siden da har hun fokuseret på at træne målmandspositionen. Mandag og onsdag træner hun med U11/U12 og de andre dage træner hun målmand med sin far - altså når hun ikke spiller kamp. Hun har taget en kæmpe udvikling gennem de sidste 12 måneder ved benhårdt arbejde og gå-på-mod.
Da spørgsmålet kom, om hun havde lyst til at prøve at spille 11-mands med U17 Liga 3, var hendes svar: "Ja da - det er godt nok et kæmpe mål, men jeg vil gerne forsøge".
Derefter startede træningen hjemme i køkkenet, hvor hun fik målt op, at højden til loftet svarede stort set til højden på et 11-mandsmål - så der blev hoppet hver aften, mens forældrene stod og lavede aftensmad
I går leverede Kaya fantastiske redninger og holdt buret rent, selvom dem, hun stod overfor, var 4-5 år ældre end hende. ¨
Endnu en gang viser pigeafdelingen i Dalum IF, at vi holder sammen og hjælper hinanden på kryds og tværs, uanset alder, så finder vi altid en løsning i fællesskab.
Kampens resultat blev i øvrigt 4-0 til Dalum. Laura Ebeling Jørgensen lavet hattrick, og Jenna Fabrin lavet 1 mål.
Pigerne ydede i kampen mod Næsby en meget fornem indsats. Ingen tvivl om, at pigerne er ved at lære hinanden bedre at kende på banen. Der var mere og bedre samspil end i de tidligere kampe pigerne har spillet. Holdet skal blot være bedre til at bruge kantspillerne oftere ligesom pigerne i opbygningsspillet tør at bruge vores målmand mere.
I 2. halvleg blev der desværre lidt for meget lossebold, og det er i hvert fald noget holdet skal arbejde videre med til træning, så pigerne skal spille bolden mere rundt i stedet for at losse bolden.
Holdet har mødt nogle hold, som har givet pigerne en over nakken, men alle har hele tiden holdt hovedet højt og kæmpet for at nå øjeblikket, som pigerne fik i går, nemlig sæsonens første sejr.
Roxana Roxi, årgangsansvarlig U 11-12 udtaler: Jeg er så stolt og imponeret over den gruppe piger, jeg har med at gøre i Dalum IF. Derudover en kæmpe tak til alle de forældre der kom og støttede pigerne, og special tak til de U15 og U17 liga 2 spiller som støttede pigerne hele kampen.