Menu

Dalum IF i samarbejde med Næsby BK

image
04. december 2017 kl. 09:35
Nyt stærkt klubsamarbejde for de fynske fodboldpiger

For at skabe et stærkt og attraktivt udviklingsmiljø i de ældste pige-årgange, har Dalum IF og Næsby Boldklub, valgt at gå i tæt samarbejde per 1. Januar 2018.

Det overordnede sportslige mål med samarbejdet er, at opnå U18 DM-licens fra sæsonen 2019-20.

Da bredden samtidig ligger begge klubber stærkt på sinde, skal samarbejdet ikke kun være et eliteprojekt, men også tilbyde alle piger et motiverende og spændende træningsmiljø, med fokus på et stærkt socialt fællesskab.

Udover at stille med et fælles U18-hold fra forårssæsonen 2018, vil næste skridt i samarbejdet være, at gå tættere sammen i både U16 og U15.

Begge klubber har på nuværende tidspunkt både mange, og dygtige spillere på disse årgange - heraf flere der er tilknyttet DBU's talentudviklingsmiljø.

På lang sigt, er det begge klubbers mål, at samarbejdet skal komme de tilsammen 350 pige- og kvindespillere til gode, samt kunne inspirere andre fynske piger til at vælge fodbolden til.

Om det nye samarbejde udtaler Dalum IF's pigeansvarlige Trine Roesdahl;

"Vi har i Dalum IF en stor og velfungerende pigeafdeling, men har igennem en del år oplevet, at vi har svært ved, at holde på vores U18-piger. På det aldersniveau er der både efterskole, gymnasium og andre ting i livet der trækker. Med dette samarbejde ønsker vi at skabe et miljø, som er så interessant for disse piger, at de holder fast i fodbolden og forhåbentlig kan udvikle sig til dygtige damespillere"

For Sebastian Brydegaard, Direktør i Næsby Boldklub,

er det nogle af de samme bevæggrunde der ligger til grund for deres indgang til samarbejdet; "Vi har i Næsby Boldklub i en årrække haft mange dygtige spillere igennem vores pigeafdeling, hvilket har resulteret i, at vi i dag har to gode seniorhold i hhv. 1. Division og Kvindeserie Vest. Vi ønsker klart, at forsætte denne udvikling og vi har i Dalum IF fundet en samarbejdspartner, som deler mange af de samme værdier og ambitioner som ligger til grund for vores tilgang til pigefodbold".

For yderligere information, Trine Roesdahl, Pigeansvarlig i Dalum IF : 27 14 22 04

Sebastian Brydegaard, Direktør Næsby Boldklub: 61 41 75 13

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk