Dalum IF manglede den sidste skarphed i flot kamp

Dalum IF's U19 Liga 1 drenge tog hjemme mod sidste sæsons nr. 2 i form af FC Fredericia. Efter en intens og dynamisk fodboldkamp kunne udeholdet dog trække det længste strå med en 2-1 sejr.
Det var en rigtig god fodboldkamp som udspillede sig tidligt lørdag formiddag i Sparekassen Danmark Arena, da vores U19 hold tog imod FC Fredericia. Det var Dalum som startede kampen bedst, men alligevel var det Fredericia som kunne bringe sig foran. En halvdårlig clearing endte inde i feltet hos en af udeholdets spillere og på trods af et stort overtal af Dalum spillere, så blev der alligevel fundet en Fredericia spiller, som på kanten af feltet som kunne sparke bolden flot i kassen til 0-1. Efterfølgende fulgte der er god periode for udeholdet, som også var tæt på at score til 0-2. Men en redning på stregen forhindrede dem i at udbygge føringen. Dalum kom dog tilbage og efter et gult kort og 10 minutters udvisning til udeholdets målmand, hvor han bremsede en friløber, da får Dalum lagt et stort tryk. Først kom hjemmeholdet på 1-1 efter flot opspil i højresiden og et snorlige indlæg til bagerste stolpe, hvor Lucas Logan dukkede op og udlignede. Herefter har Dalum IF både et inddirekte frispark på kanten af det lille felt, som bliver afværget og efterfølgende et hovedstød som blev reddet på stregen. Den manglende skarphed hos hjemmeholdet gør at der ved pause står 1-1, hvilket FC Fredericia kunne være bedst tjent med.
Anden halvleg startede dårligt ud for Dalum IF. Allerede efter 5 minutter kommer holdet bagud. I en situation hvor Dalum først er kommet igennem, men et mindre skarpt træk gør, at situationen blev afværget og i stedet slog FC Fredericia en kontra. En omstilling som Dalum spillerne ved flot returløb fik lukket ned for. Dog i den efterfølgende sekvens blev Dalum forsvaret for passive og lod FC Fredericia drive bolden hele vejen ind i feltet, hvorefter (hvad der på video lignede en halv kriminel offside) gæsterne fik spillet nedenom forsvaret og igen stort overtal af Dalum spillere, fandt FC Fredericia alligevel den eneste mand i feltet og udeholdet scorerede til 1-2. Resten af kampen tilspillede begge mandskaber sig frem til gode muligheder, en masse halve og næsten ligeved situationer, men den udlignende scoring udeblev desværre for Dalum IF denne lørdag formiddag.
Fodbold er sådan skruet sammen, at det hold som oftest er skarpest i felterne, vinder fodboldkampen. Og lørdag formiddag var det desværre FC Fredericia spillerne som var det. Det var en god kamp for begge mandskaber, som alle gav alt hvad de havde, hvilket kun gjorde det endnu mere underholdende for dem som var mødt op for at støtte mandskaberne.
Dalum drengene må op på hesten igen og næste kamp spilles allerede fredag, hvor U19 Liga 1 holdet skal forbi lokalrivalerne fra Næsby Boldklub. Kampen spilles i Næsby fredag aften kl. 19:45.