Menu

Dalum IF U19 er Fynsmestre 2015

Jesper Harring Larsen
18. juni 2015 kl. 11:49

Dalum IF’s meget talentfulde U19 drenge spillede tirsdag aften en meget vigtig kamp hjemme mod Middelfart. Det blev til en flot 1-0 sejr. U19 mandskabet kan efter sejren kalde sig Fynsmestre 2015.

 

Dalum IF tog hjemme imod Middelfart, tirsdag d. 16. juni, på et velbesøgt Dalum Stadion til et vaske ægte topbrag. Dalum IF’s U19 lå på førstepladsen før kampen og med Middelfart lige bag sig med bare et points forskel. Kunne Middelfart tag alle tre point, så ville de have en klar fordel før sidste spillerunde og samtidig overtage førstepladsen, men kunne Dalum IF bare få uafgjort, så ville en sejr i sidste spillerunde være nok for at sikre Fynsmesterskabet. Derimod hvis Dalum-drengene fik en sejr, så ville mesterskabet være hjemme allerede inden sidste spillerunde. Så scenen var sat til et spændende opgør.

 

 

Det var heldigvis netop det sidste scenarie, der blev en realitet. U19 mandskabet kæmpede sejren hjem og vandt flot 1-0. Der blev hentet tre meget vigtige point, og det gør, at Dalum IF ligger fire point foran Middelfart. Dalum-mandskabet kan altså derfor ikke hentes med en spillerunde tilbage.

 

Dalum IF var hårdt presset de første par minutter af et meget fysisk stærkt Middelfart-hold. Middelfart var dominerende i de fleste dueller og overmatchede Dalum. Men Dalum-drengene fik kæmpet sig tilbage og afværget det meget tunge pres fra Middelfart. Efter en halv times spil fik Dalum tilkæmpet sig et friskpark ude foran Middelfarts målfelt. Der blev skudt udenom muren, og en hurtig Frederik Haller fik opfanget riposten fra Middelfart-keeperen, og fik fightet bolden ind over stregen. Frederik Haller måtte dog lade sig udskifte lige efter scoringen med en skade.

 

 

I anden halvleg faldt tempoet en smule i kampen, Middelfart pressede på, men Dalum-drengene var hele tiden klar til at slå kontra. Middelfart kom i løbet af anden halvleg frem til store chancer også flere hundrede-procent-chancer. Men Dalum IF’s U19 målmand, Peter Harring Larsen, tog det hele og lukkede helt ned og det betød, at Middelfart ikke fik scoret det nødvendige mål. Peter Harring Larsen stod i det hele taget en fremragende kamp. Da slutfløjtet så endelig lød, kunne U19-mandskabet fejre en flot sæson, som blev kronet med et Fynsmesterskab.

 

 

Der mangler dog stadig en kamp for U19-drengene, som spilles i Oure på lørdag d. 20. juni kl.15.30. Modstanderen er Oure Skolerne. Oure har hentet 7 point i 7 kampe og indtager en 6. plads i U19-rækken.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk