Menu

Dalum kom aldrig i gang mod SUB Sønderborg

image
U12 Drenge
06. marts 2019 kl. 07:20

Inden kampen var der lagt op til en spændende kamp mod SUB Sønderborg, hvor det vindende hold ville indtage førstepladsen i Golden League gruppen. Inden kampen var der høje forventninger til dalumdrengene efter en lang periode med flotte resultater, der bl.a. inkluderede sejre over både guld og platin hold fra Golden League.  

Trup til kampen:  

Oscar Schneevoigt, Sebastian Fabrin, Viktor Nielsen, Rasmus Dalager, Milan Leschly, Lukas Petersen, Mads Andersen, Sebastian Augustinus, Mikkel Bak, Nicolas Jørgensen & Lukas Nielsen. 

Kampens forløb 

Det blev dog aldrig den topkamp, som der var lagt op til på forhånd. SUB Sønderborg tog teten fra kampens start, og de lagde et højt pres på os. Vi evnede ikke at spille forbi det høje pres, men vi kom i stedet til at sparke lange bolde, hvor vi mistede bolden, fordi vi tabte duellerne. Der gik også kun to minutter inden SUB kunne bringe sig i front, da de efter et hjørnespark scorede til 0-1. Til frustration for Dalumspillerne lignede det, at der blev lavet et frispark af ham der netop scorede målet, da han skubber en spiller omkuld, inden han header til bolden. Det blev ikke dømt, og vi var bagud 

Efter 0-1 målet stod der SUB på det meste. Vi kunne ikke holde fast i bolden, og vi flyttede os ikke for hinanden. SUB får i 1. halvleg derfor også scoret til 0-2, 0-3 og 0-4. I slutningen af første halvleg bliver Sebastian Augustinus tacklet bagfra med frit løb mod mål. Det resulterede i et frispark, og et gult kort havde nok været retfærdigt, men SUB var heldige, da dommeren havde en anden holdning 

I pausen skulle drengene trækkes op. De virkede rådvillige, trætte og uden gnist.  

Vi kom ud til anden halvleg med gejst, og vi starter halvlegen som et forvandlet hold. Efter blot to minutter af 2. halvleg scorer Milan Leschly et glimrende mål til 1-4, og vi virkede som et hold, der nu også troede på, at vi kunne komme tilbage i kampen. Der gik dog kun et par minutter inden SUB kunne score til 1-5, og det slog gnisten ud af drengene. Lukas Nielsen scorer efter 33 minutter til 2-5, men denne gang bragte det ikke ny gejst på samme måde, som scoringen til 1-4 gjorde. Resten af kampen ligner billedet fra 1. halvleg, og SUB får indenfor de sidste fem minutter scoret yderligere to mål til slutresultatet 2-7. 

Det var nogle skuffede dalumdrenge, der efter kampen måtte erkende, at de på dagen havde mødt et hold, der ville det mere. Det var en kollektiv offday, hvor vi hverken var der mentalt eller fysisk – og ikke en eneste spiller ramte niveau. Gameplanen blev heller ikke fulgt, og den gode struktur og dynamik vi har haft i vores spil i opstarten var ikke til at spore i denne kamp. Vi skal op på hesten igen til søndagens kamp mod Spangsbjerg.  

 

Tredje halvleg endte med en 2-1 sejr til Dalum, på to mål sat ind af Milan Leschly.  

 

Dalum IF – SUB Sønderborg  

02. min. 0-1 SUB 

09. min. 0-2 SUB 

13. min. 0-3 SUB 

25. min. 0-4 SUB 

27. min. 1-4 Milan Leschly  

28. min. 1-5 SUB 

33. min. 2-5 Lukas Nielsen  

46. min. 2-6 SUB 

50. min. 2-7 SUB 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk