Dalum U10 var værter for Lokalbolig Cup med stor succes

I lørdags var klubber fra nær og fjern inviteret til Odense for at deltage i Lokalbolig Cup U10, hvor Dalum IF var værter for en turnering med både noget for de som kan lidt mere og for breddeholdene. Noget som flere hold var begejstret for - så årgangene havde mulighed for at komme afsted med flere hold. Af egne hold deltog Dalum IFs bedste hold i elitedelen og både Dalum U10 2 og Dalum U9 i en stærk B-turnering.
Holdene var delt op i større puljer med kortere kampe for herefter at blive opdelt i niveau ud fra de resultater man havde fået i indledende pulje. Klubber som AaB, FC Nordsjælland, AGF, Brøndby IF, Ishøj, Horsens, GFA og Vejle var alle til stede.
Alle Dalum hold med stor succes. Dalum 1 spillede sig flot i Platin-spillet (højeste niveau til stævnet) efter kampe i puljen med FCN, Brøndby IF og AGF. Dalum 2 og U9 blev begge puljevindere og måtte en tur i samme pulje. Her trak Dalum 2 U10 det længste strå - med efterfølgende løft af den store pokal. Rygterne går på at drengene stadig har ømme arme og skuldre efter intense fejringer. Dalum U9 imponerede dog alt og alle med flot spil, jubelscener og flotte resultater.
Der var stor ros til stævnet som for U10 årgangen var debut med at arrangere stævne i den størrelse. Stablet sammen udelukkende på et flot netværk. Noget man kan bygge videre på når holdene efter sommer går på 8-mandsformatet.
Et stort tak skal lyde til René Schødts, Nicolai Larsen, de frivillige dommere og hjælpere som har skabt rammerne for en dag der bliver husket.
Herudover et stort tak til Sanderum Boldklub som gennem godt samarbejde skabte de fysiske rammer med baner, pøller og fadbamser.
Samt et stort tak til sponsor Lokalbolig - som hovedsponsor til stævnet.
Og en stor tak til de mange hold, spillere og trænere som tog vejen forbi fra det meste af landet og deltog i stævnet.