Dalum U19 vinder topopgør

Dalum IF kom buldrende ud af starthullerne og fra første fløjt satte sig på kampen. Det høje pres, genpresset og den tålmodige omgang med bolden var det bedste det nye U19 hold har præsteret i 45 minutter i denne sæson. Den første rigtige chance tilfaldt til Dalum efter en hjørnesparkskombination, hvor Sebastian Augustinus havde et tordendrøn på overliggeren.
Dalum skulle dog på trods af mange halve og hele muligheder hen til det 24 minut før vi fik kampens første scoring. Efter et tidligt sideskift mod Victor Mejnert, som flot fik trukket sig fri af sin direkte modstander, sendte han et snorlige indlæg ind til Mikkel Hedelund. Teknikeren tog flot bolden til sig inde i feltet og som så mange gange før fik han sat sin direkte modstander og sparkede bolden ned i det korte hjørne. Fortjent 1-0 til Dalum. Resten af halvlegen pressede Dalum spillerne på for at få en scoring yderligere, men en flot præstation af Hernings målmand og til tider heroisk forsvarsspil gjorde at Dalum kun gik til pause med en føring på 1-0.
Anden halvleg blev i højere grad afviklet på Herning Fremads præmisser. Hjemmeholdet ændrede formation og gik i højere grad over til lidt mere direkte angrebsspil, hvilket gjorde at Dalum havde svært ved at få sat det høje pres ind. Samtidig gav det nogle muligheder i omstillingerne til Dalum, hvor kynismen i enten afslutning eller aflevering lige manglede det sidste.
I det 71. minut. til stor frustration for cheftræner Nicolai Christensen, der valgte en Dalum tilskuer på et målspark til Dalum, at råbe der skulle sparkes langt. Heldigvis var cheftræneren vågen og fik hurtigt fortalt både tilskuer og spillerne at der skulle spilles ud. Og dejligt for holdet der blev ikke blev lyttet til tilskueren. Albert Understrup satte et målspark i gang. Bagkæden fik tiltrukket presset og spillet flot op i mellemrummet. Et hurtigt spil på tredjemand og et diagonalt skifte, sendte Mads Rindahl i en 1v1 situation. Og til de af jer som ikke har set Mads Rindahl over 50-60 meters afstand i 1v1 dueller, der hedder det 9/10 gange farvel og tak til sin modstander. Helt fri i feltet finder Mads en fremstormende Noah Brasholt som sikkert sparker Dalum IF på 2-0.
Resten af kampen var det tidlige dybdebolde og indlæg mod Dalum IFs felt. Vi skulle dog hen til det 80. minut før Herning rigtig blev farlige. Her havde de dog også to gigant chancer for at bringe spænding ind i kampen. Men keeper Albert Understrup leverede to mirakuløse redninger fra en anden verden og det gjorde at Dalum kunne tage de 3 points med hjem til Fyn.
Næste weekend spiller der hjemmekamp for vores U19 drenge, når de får besøg af Skanderborg søndag d. 8/9 kl. 14:00. Vi håber på flot fremmøde og opbakning til holdet som går benhårdt efter at forsætte den flotte sæsonstart.
Bonusinfo: Dalum drengene får flexet Kerteminde-armen i flotteste stil ovenpå den bomstærke præstation lørdag eftermiddag i Herning.