En særlig træningsdag i Dalum IF: Sammenhold på tværs af årgange og køn

I Dalum IF er vi Èn Klub og Èt Fællesskab, og denne træningsdag stod for alvor i fællesskabets tegn. Børnene mødte ind med spændt nysgerrighed, de udvekslede smil og undrende blikke – hvad mon trænerne havde planlagt denne gang?
I stedet for at træne med deres vante årgange og trænere, blev et meget stort drenge og piger overrasket med en anderledes oplevelse. Alle spillere blev samlet midt på banen, hvor Roxana (BU for pigeafdelingen) som vaskeægte konferencier, startede træningen med velkomst og fælles opvarmning. Efterfølgende blev børnene og trænere inddelt i nye grupper på tværs af årgange – og mange endda mixet på samme hold.
En træning fyldt med smil, energi og masser af fodboldglæde. Spillerne tog udfordringen til sig med åbent sind, lærte nye holdkammerater at kende og blev inspireret af hinanden. Trænerne fik også nye indsigter og en positiv oplevelse af hvordan vi i klubben kan matche hinanden indbyrdes på tværs af pige- og drenge-afdelingen. De fik styrket relationerne på tværs af afdelingerne – så meget, at der allerede er aftalt fremtidige træningskampe mellem pige- og drengeholdene.
Dagen blev rundet af med et stort fællesbillede af de glade spillere og trænere, efterfulgt af en velfortjent sodavand til alle.
En stor tak til vores fotograf Robert og videomand Jannik for at fange stemningen og forevige en dag, vi sent vil glemme