Et TV-hold kom forbi
Årsagen var simpel og storslået: Marvi Vilhelmsen og Loay Hussein havde på truppens vegne indstillet deres træner, Magnus Skøtt Mikkelsen til at være Danmarks Bedste Træner.
En konkurrence som TV3 Sports ungdomsprogram GOLAZO afholder. Magnus blev 1 blandt 5 nominerede trænere og derfor kom TV-holdet forbi for at interviewe Magnus og følge lidt af træningen. I øvrigt en meget forbavset Magnus, som var den eneste, der ikke vidste besked!
Indslaget bliver vist på torsdag, d. 26/11 kl 17.00 i TV3 Sport1. Kan man ikke se kanalen på sit TV, bliver videoen også lagt på deres Facebook-side: www.facebook.com/tv3sportgolazo/
Så skal der kåres en vinder. Jeg er lidt i tvivl om hvordan, men gætter på, at det gælder om at give videoen med Magnus flest ”Likes”. Det skal jeg nok vende tilbage til, så vi alle kan stemme på Magnus og U15B.
Førstepræmien er: Hele holdet bliver hentet af TV3 i klubhuset og kørt til København, hvor først Unisports butik besøges. Der må alle vælge sin favoritfodboldtrøje og få eget tryk på ryggen. Derefter går turen til Parken, hvor der er rundvisning inden en Superligakamp skal overværes.
Den skal Magnus og U15B fra Dalum IF da vinde. Vi stemmer alle på Magnus!