Fodboldfest på havnen i Fodboldfabrikken
Fjordager Fodbold og Fodboldfabrikken havde inviteret følgende klubber til fodboldfest: Marienlyst, Næsby, OB, Sanderum og Dalum IF, hvor der blev dystet i rækkerne U11 A/B, U12 B/C, U13 B/C og U14 B/C. Hver klub kunne tilmelde to hold med 8 spillere i hver kategori, hvoraf de 4 spillere måtte være på banen.
I denne artikel fokuseres der på Dalum IF's U14B hold, der deltog med 2 hold i Fodboldfesten. Desværre kunne afdelingen på dagen kun mønstre 7 spillere, men da Dalum IF's U13 hold havde 11 spillere med, lånte U 14 drengene 3 spillere fra U13. Dette betød så at drengene spillede alle kampe uden mulighed for udskiftninger - sejt og godt gået ikke mindst af de U13 drenge der spillede med "de store" U14 drenge.
Turneringen blev afviklet med 3 puljer med 4 hold i hver, hvor holdene mødtes 2 gange, hvilket så gav 6 kampe i den indledende pulje. Der var fest og god stemning hele fodboldfesten igennem, ikke mindst da det ene hold fra Dalum IF vandt sin pulje efter en meget flot indsats. Holdet skulle efterfølgende spille finalerunde, hvor alle kampe var tætte og intense. Alt i alt sluttede det ene hold fra Dalum IF på en meget flot 3. plads og det andet på en hædersfuld 9. plads.
Placeringerne ved stævnet var samlet set flot, men endnu vigtigere var det, at alle drengene inklusive de lidt ældre drenge på trænerbænken, havde en dejlig dag med fuld fart på og med en rigtig god stemning.
Efter turneringens afslutning trænede de to "gamle" koryfæer Brian Laudrup og Lars Høgh med landets bedste Street spillere, hvilket var en stor oplevelse og meget lærerigt for drengene .
Dalum IF's U14B på 3. pladsen: (fra venstre) Bastian Leander Friborg Hansen (lån U13), Frederik Nielsen, Rasmus Nielsen og Anas Khatib
Dalum IF U14 B på 9. pladsen: (fra venstre) Mads Styrbak, Loay Hussein, Rasmus Olsen og Markus Erfurth
Hele U14 gruppen: (fra venstre stående) Rasmus Olsen, Frederik Nielsen, Alia Hassan (træner), Mads Styrbak. (forrest fra venstre) Loay Hussein, Markus Erfurth, Bastian Leander Friborg Hansen, Anas Khatib og Rasmus Nielsen
Ham den høje i midten ville gerne have et billede sammen med de fem seje Dalum IF drenge: (fra venstre) Mads Styrbak, Frederik Nielsen, Adriano Florio, Andreas Magaard og Rasmus Olsen