Missionen fuldført. U17 drenge Fynsmester 2016
Dalum IF´s U17 drenge vandt sæsonens sidste kamp mod Langeskov og kunne efter kampen fortjent lade sig hylde som Fynsmester 2015/2016.
Dalum var i realiteten Fynsmester inden kampen, da holdet i den forgangne uge var var blevet tilkendt en skrivebordssejr over Oure FA på 3-0, fordi Oure i 2-2 kampen mod Dalum havde brugt en spiller, der ikke var blevet ”spillet fri” efter en kamp for Oure´s 2. divisionshold. Derfor havde det overtrådt lovens § 19,8.
MEN Dalum spillerne og trænerne var inden kampen enige om, at det IKKE måtte være den afgørelse, der skulle afgøre mesterskabet. Så holdet gik på banen mod Langeskov med den indstilling, at en sejr skulle i hus og det kom den.
Dalum vandt kampen med 3-1 og derfor ville Dalum have vundet Fynsmesterskabet uden de ekstra 2 point på kontoen.
Kampens forløb.
Dalum startede kampen som lyn og torden og på det første angreb efter bare 30 sek. ramte Andreas Stendal med et fint skud stolpen. Målmanden var helt væk.
Dalum kom fortjent foran med 1-0 efter 9 min. på et fremragende skud fra Magnus Lauridsen. 1-0 var også stillingen ved pausen.
2 halvleg var kun 1 min gammelt da Magnus scorede til 2-0 på et super flot angreb og så var det som om at spillet gik noget i stå fra Dalum´s side og Langeskov kom mere med i kampen. I det 52 min reducerede LIF til 1-2 og så var det som om at Dalum tog sig lidt sammen igen og kom på 3-1 i det 54 min ved Tobias Larsen.
Derefter gik Dalum´s spil meget ned i tempo og der blev ikke investeret det helt store i nærkampene, så Langeskov kom meget bedre med i kampen og burde nok have scoret et mål mere, men det magtede de ikke.
Kampens udmærkede dommer Chris Andersen kunne efter 80 min fløjte kampen af og Dalum kunne række armene i vejret. Det MEGET fortjente Fynsmesterskab var hjemme også uden de før omtalte 2 ekstre point.
Efter kampen holdt en Repræsentant fra DBUFYN en tale for holdet og spillerne fik Mesterskabsnålen overrakt. Det var også blevet lavet mesterskabstrøje til spillerne. Udover det blev der sprøjtet med champagne og træneren fik den obligatoriske tur i bad.
TUSIND TAK TIL DRENGENGE OG TRÆNERNE FOR EN SUPER SÆSON.
Status på sæsonen.
Når jeg ser tilbage på sæsonen, har der været masser af gode kampe specielt i starten på sæsonen, var spilet fremragende. Senere faldt spillet i niveau ikke mindst i OKS kampen i pokalturneringen, hvor holdet tabte med 2-3.
Så mødte holdet modstandere, som ikke havde niveauet, hvor det blev til kæmpe sejre. Den mest medrivende kamp var mod Ringe som endte 1-1 efter to vidt forskellige halvlege, hvor Ringe var bedst i 1 og Dalum i 2 halvleg i en meget spændende kamp.
Resultat blev at Dalum vandt rækken med 28 point for 10 kampe og en målscore så fin som 41-7.
Sæsonen har budt på et fynsmesterskab mere nemlig i Futsal i januar måned - og i februar blev det til en en bronze medalje ved de Jysk/fynske mesterskaber i Vrå i futsal, hvor holdet var meget tæt på at kvalificere til det officielle DM kaldet Final4. Det blev til en en kvartfinale i pokalen, en 5 plads ved Strahov Cup i Prag og til slut et fynsmesterskab i turneringen.
En meget flot sæson af drengene
Tak til trænerne
Tak til trænerne Mohammed Slaiman og Tommy Petersen for en stor indsats i sæsonen. Mohammed skal have tak for de 2 år han har trænet drengene, da han stoppede efter kampen mod Langeskov: Tommy fortsætter jo som træner for U19 drenge mesterholdet i næste sæson.
GOD SOMMERFERIE