Pigerne til FBU stævne i nyt tøj
I forbindelse med udendørs opstarten har vores U9 piger fået nyt tøj. Tøjet er sponsoreret af Peter, som har Sanderum El-Service. Pigerne har fået shorts og strømper og fået deres eget navn og nummer på trøjen.
Pigerne skulle første gang vise tøjet frem i søndags på hjemmebane på Tingløkkeskolen. Det blev en meget våd omgang men pigerne gjorde det super godt og spillede nogle rigtig gode kampe.
Til dagens fbu stævne var der tilmeldt 4 hold i puljen - 2 Dalum hold, Ubberud og KRFK. KRFK mødte dog ikke op og havde heller ikke meldt afbud - for ringe!!. Så det blev kun til to kampe til pigerne men det var tilgengæld også nogle rigtig gode jævnbyrdige kampe.
Begge Dalum hold spilede 1-1 med Ubberud som vi før vinter pausen havde store problemer med. I begge kampe kom vi foran 1-0 og spillede rigtig godt sammen, med flere gode angreb til følge. Især det ene mål var en ren perle, hvor pigerne spillede sammen helt fra egen bane halvdel, udenom Ubberud og med en perfekt afslutning sættes bolden i kassen.:-) Pigerne er begyndt at gå lidt mere til modstanderne og det var tydeligt at se at Ubberud ikke har været vandt til at blive presset på den måde - flot af Dalum pigerne som virkelig gik til den selv om vejret ikke lige var til udendørs aktiviteter denne søndag eftermiddag.
Flot at se at så mange forældre havde trosset regnen for at følge og støtte pigerne fra sidelinjen - eftermiddagen sluttede med uddeling af flødeboller til pigerne fra Selma som havde fødselsdag. Hun kunne tage en stolt lillesøster med hjem til fødselsdags bordet - Karen Mathilde scorede nemlig direkte på frispark i den indbyrdes Dalum kamp som sluttede 2-1 - skal lige siges at pigen kun er 6 år.:-)
Tak for en god oplevelse til alle piger og forældre og der skal selvfølgelig også lyde en stor tak til Peter for det nye tøj.