Pigerne til tops i liga 1

I januar indgik Dalum og Næsby holdsamarbejde på U18 og i august udvidede vi samarbejdet til at inkludere U15-U18. I alt er der 70 piger i årgangene fordelt på 4 11-mands hold og 1 8-mands hold.
Al begyndelse er svær, men fusionen med de tidligere rivaler faldt dog hurtigt på plads og efter en enkelt sæson har vi næsten glemt hvordan det var engang. Selvom det meste er gået godt har der også været bump på vejen og både på og udenfor banen har der over hele linjen skulle bruges lidt ekstra timer og energi.
Resultaterne har været over al forventning. Et meget ungt U18-1 hold fik en super flot 2. plads i U18 liga 1 rækken. U18-2 vandt mesterrækken på Fyn. U16-2, med over halvdelen af spillerne værende U15, har spillet rigtig, rigtig flot med i liga 2. U16-3 der er vores 8-mands hold har også hevet et par flotte sejre hjem. Og i går sluttede U16-1 af med at slå Lyseng 2-0 i sidste turneringskamp og hermed vinde U16 liga 1 rækken. Det er kæmpestort efter så kort tid sammen og over al forventning.
Herudover vandt både U16 og U18 Costa Brava Cup i efterårsferien.
Ingen tvivl om, at det brede samarbejde på tværs af klubberne, niveauer og årgange har været med til at udvikle alle spillerne.
På de fleste holde har der været 20 forskellige spillere på holdkortet henover sæsonen så ingen resultater er enkeltmands- eller enkelt gruppes præstationer. Det er bredde, fleksibilitet, boblere, samtræning, sund konkurrence og fællesskabsfølelse der har givet resultaterne.
Gode resultater er dog ikke succes i sig selv. Succes er til gengæld når vi i oktober modtager resultatet af vores trivselsundersøgelse hvor 85 % svarer, at deres “fodboldglæde” ligger på 4-5 på en skala fra 0-5.
Der er ingen forskel i “fodboldglæden” når vi ser på om man spiller på 1., 2. eller 3. holdet.
Resultater og sejre er godt, men intet værd uden glæden! Derfor er vi mindste ligeså stolte at den høje fodboldglæde som resultaterne.
Næste fokus er, at få bygge et solidt U15 hold op så årg 04 pigerne får et tilbud om, at spille mod jævnaldrende og ikke altid mod ældre piger. Her vil vores dygtige årg 05 piger også få mulighed for at prøve kræfter af.
U18 pigerne scorer lavest på “fodboldglæden”. Dette er af flere årsager forståelig. Efteråret har været ramt af ustabilitet både blandt spillere og trænere på årgangen. Herudover er det svære for pigerne, at få hverdagen til at hænge sammen når de starter på ungdomsuddannelse end i folkeskoletiden. Vi sætter derfor ekstra ind for pigerne i denne årgang. Der vil blive sat flere trænere på og gøres en ekstra socialindsats. For 2. års U18 pigerne begynder vi, at bygge bro til seniorafdelingen i de to klubber. Herudover åbner vi dørene meget bredt op for nye årg. 02-99 piger uanset niveau og ambitioner.
Bag kulissen foregår der desuden et flittigt arbejde med ansøgning om pigelicens til sommeren 2019. En pigelicens giver adgang til, at spille U18 DM og dermed mulighed for fortsat, at lege med på højeste niveau i Danmark. Et vigtigt licenskrav er, at spillermaterialet er i orden. Med en 1. plads på højeste U16 niveau i Danmark kan vi vist godt slå fast, at materialet er der.