Menu

Rasmus i Malaga CF Dag 4

21. februar 2016 kl. 17:36

Vi startede dagen i dag med sol og en hel del vind, hvilket skulle vise sig, at være helt fint, men mere om det senere.

Efter en tur til La Rosaleda stadion og endnu en gang forbi Màlaga CF's fanshop, skulle vi kl. 12.00 møde til første træning med Mario.

Her blev der trænet teknikker og vi fik virkelig vores sag for. "Speed og agility" var temaet, og vi fik virkelig sved på panden - derfor var det godt, at det blæste lidt. Der var rigtig høj intensitet i træningen og vi fik vores sag for i den spanske form for målmandstræning.

Første træningspas varede hele 1 time og 45 minutter, så bagefter tog vi tilbage til hotellet for at restituere og få os et velfortjent bad. Frokosten tog vi på en af de lokale fortovsrestauranter - rigtig hyggeligt.

 

Kl. 17.00 var det tid til andet og sidste træningspas med Mario, og der var igen "fuld knald på".

Fokus var her 1 mod 1 og 1 mod 2 situationer. Det hele i et meget højt tempo.

Efter 1 time og 50 minutter var træningen slut, og det var så sidste træning med Mario. Han er virkelig en dygtig målmandstræner som forstår bl.a. at sætte 3 enkeltøvelser op og så sætte dem sammen til sidst, og så presser han os til det yderste - FEDT.

Efter denne sidste træning tog vi ud i et storcenter - for at shoppe lidt mere - og få lidt aftensmad.

Vi snakkede om, hvor meget vi glædede os til i morgen, for der er der nemlig ikke kun 1 men hele 2 vigtige kampe.

Som du måske har læst, så spillede vi en strandfodboldkamp på førstedagen, og i morgen er der returopgør - vi skal have fundet en samlet vinder - første kamp endte 4-3.

Og nå jo, så er der jo også kampen på La Rosaleda stadoin, hvor Màlaga tager imod selveste Real Madrid, og vi sidder selvfølgelig bag det ene mål - vi er jo målmænd :-)

 

Følg med i morgen

 

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk