Menu

Sejr over Næsby BK i U15 Liga 1

image To Dalum spillere om en liggende Næsby spiller (Foto: Robert Hierath)
Niklas Demuth, Ungdomsudviklingstræner U14-U19 / Jan Klivager Larsen, sportskoordinator & bestyrelsesmedlem
09. april 2025 kl. 22:31

På en dejlig forårsaften tog Dalum IF U15 i mod Næsby BK på Rema 1000 Park Dalum.

Et lokalopgør har altid nerver og sådan så spillet også ud det meste af kampen, men alligevel fik Dalum IF trukket 3 vigtige points hjem i en kamp som endte 2-0 til Dalum-drengene.

Hjemmeholdet kom godt fra start og skabte flere chancer i starten af 1. halvleg, bakket enormt godt op af de mange tilskuere, som var mødt op til aftenens kamp. Kampen fandt aldrig rigtig roen og først midt i anden halvleg fik Dalum IF åbnet for scoringen. August Krogsgård fra U14 kommer først på bolden i feltet og henter den roligt over keeperen til 1-0.

Efter scoringen tager Næsby BK mere af initiativet, men bliver ikke farlige nok til at få bolden i nettet. I kampens sidste minut får angriber Marius Jensen trukket et straffespark efter en holdeforseelse af Næsbys målmand. Marius tager selv straffesparket og eksekverer kynisk, hvilket giver slutresultatet 2-0.

Med dagens 3 points ligger Dalum-drengene fortsat nummer 1 i Liga 1 her halvvejs igennem sæsonen.

Tak til de mange fremmødte tilskuere og det gode pølsehold som fik langet nogle pøller og drikkevarer over disken.

Én klub Ét fællesskab

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk