Menu

Stor frem gang for U19 i Dalum IF

30. oktober 2015 kl. 17:22

Efteråret har været fantastisk for Dalum IF’s U19 afdeling, for afdelingen har gennemgået en stor udvikling. Den nu store U19 afdeling har fået tilknyttet mange nye dygtige spillere og samtidig spillet flot fodbold.

 

Før sommerferien fik Dalum IF tildelt en plads i den jysk/fynske række til U19 holdet. Dette var en fremragende mulighed for at kunne fortsætte den igangværende udvikling i den talentfulde U19 afdelingen. Muligheden for at komme en højere række op gav en stor spillertilgang til Dalum IF U19. Det blev muligt at danne to stærke U19 hold. Der er blevet skabt et 1. hold, som spiller med i den jysk/fynske række og et 2. hold, som kæmper med i den bedste fynske række.   

U19 afdelingens 2. hold afsluttede i weekenden sæsonen med en kamp mod FC Nordfyn, som desværre blev tabt. Holdet endte dog på en fjerdeplads i rækken, og det giver U19 afdelingens 2. hold chancen for at kæmpe med om Fynsmesterskabet i foråret. Sæsonen har budt på tre sejre, tre nederlag og en enkelt uafgjort. Et spændende forår venter for U19 afdelingens hold 2 i kampen om Fynsmesterskabet.

Dalum IF’s U19 1.hold er med helt oppe, hvor det er sjovt. De har med flot spil, hård fight og en pointhøst på 21 point efter 11 kampe kæmpet sig op på en andenplads. Det helt store mål for U19 holdet, før sæsonen begyndte, var at komme med i top fire, som ville betyde oprykning til den jyske U19 2.division. Den jyske U19 2.division bliver dannet i foråret 2016 af de fire bedste hold fra hver af de fire jysk/fynske rækker fra efteråret 2015.

Der mangler dog stadig tre kampe for Dalum IF’s U19 jyske/fynske hold, inden man kan være sikker på oprykningen. Men med seks sejre og kun to nederlag så ligner det mere og mere en oprykning til det talentfulde U19 hold.

På lørdag d. 31. oktober kl.13.30 venter der et fynsk topopgør på Dalum Stadion, når Svendborg fB kommer på besøg. De to holds første møde i sæsonen endte med en sejr til Svendborg fB på 4-2, men Dalum IF’s U19 hold har siden den kamp ikke tabt de seneste syv kampe i den jysk/fynske række. Man har formået at hente sejre over hold som FC Fredericia, Tarup-Paarup og Aabenraa BK, mens man også har kæmpet sig til vigtige point mod Kolding IF, Vejle Boldklub og FC Sønderborg. De sidstnævnte to hold har man endog også formået at hente sejre mod på hjemmebane.

Der venter altså en vigtig og ekstremt spændende kamp for Dalum IF’s U19 hold på lørdag kl.13.30 på Dalum Stadion.

 

 

Kaspar Rosbach med bolden mod Aabenraa BK.

 

 Billedet er fra kampen mod Aabenraa BK

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk