Menu

U11 drenge vinder sølv til Nørhalne Elite Cup

image
07. juni 2019 kl. 07:40

Dalums U11 Golden League trup tog mod nord onsdag aften for at deltage i Nørhalne Cup for første gang. Drengene stillede op i Elite turneringen.

Torsdag skulle de spille første kamp mod Hobro, der desværre udeblev, så de blev til nemme 3 point. Drengene var tændte og glædede sig meget til at komme i kamp. Første reelle dyst blev mod Tullinge Fotboll fra Sverige. Drengene kæmpe flot og det endte med en sejr på 4 -2. Super start på turneringen.

Fredag stod den på sidste kamp i den indledende pulje mod Viborg Søndermarken. Drengene kom desværre bagud 0-3 i første halvleg, hvor de viste en anden energi end dagen før. Men 2. halvleg blev en ren gyser. Drengene fik sig kæmpet tilbage på 3 -3 efter nogle fantastisk flotte langskudsmål. Desværre scorede Viborg 2 minutter før tid på frispark. Drengene endte som nummer 2 i puljen.

Om eftermiddagen indledte de finalepuljen med en kamp mod FIT Förderkooperation Tornesch fra Tyskland. De tabte desværre 0-2, og det var ikke den bedste kamp, drengene virkede trætte og brugte.

Lørdag skulle Dalum møde de to vindere af puljerne, så der var lagt op til en hård dag. Drengenes første modstander var en velkendt modstander nemlig Viborg Søndermarken. Men hold nu op en fight. Alle drenge kæmpede vildt og arbejdede stenhårdt. Det endte med en sejr på 1-0, en dejlig revanche. Resultatet betød, at den sidste kamp mod Skørping IF, der første puljen med 4 point, kunne betyde alt mellem en 1. og en 3. plads til Dalum.

Dalum kom bagud 1-0 i første halvleg, trods god energi og mange heftige dueller. Men Dalum ville vinde. De kæmpede og knoklede og med to flotte mål, endte det med en sejr på 2-1, der betød en samlet 2. plads efter FIT Förderkooperation Tornesch. En flok meget glad, stolte og trætte drenge kunne derfor løfte sølvpokalen lørdag eftermiddag.

 

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk