Menu

U13, 2 vinder Mesterrækken

image En flot men råkold efterårsdag dannede ramme om kampen mellem Dalum IF og OKS
Stefan Højborg
31. oktober 2019 kl. 13:33
De røde krigere fra Dalum IF vandt onsdag aften den bedste fynske række efter en 7-0 sejr over OKS

Dalum IF - OKS 7-0 (4-0)

Mål: 

1-0 Mikkel Bak (Nicolas Jørgensen) (13.)

2-0 Mikkel Bak (Peter Kragh) (23.)

3-0 Harald Nørgaard (24.)

4-0 Harald Nørgaard (Mikkel Bak) (24.)

5-0 Malthe Lysemose (August Jørgensen) (44.)

6-0 Malthe Lysemose (August Jørgensen) (49.)

7-0 Nicolas Jørgensen (49.)

 

Hvis Dalum IF fik point med fra kampen mod OKS betød det, at man ville vinde dette års Mesterrække. Drengene fra Dalum var da også storfavoritter inden aftenens opgør, men alle ved, at det altid er dumt at undervurdere en modstander. 

Kampen startede også lidt nervøst fra Dalum's side og der gik lidt før vi fik styr på spillet. OKS forsøgte sig med en klassisk konstellation i angrebet med en stor fysisk angriber kombineret med en hurtig og pågående type. Det gav lidt defensive udfordringer, men ikke mere end vores stoppere og keeper kunne håndtere. Som halvlegen skred frem kom Dalum mere og mere på bolden. Vi fik sat nogle gode angreb sammen, med Mikkel Bak som en af arkitekterne bag. Bak var angriber i dagens kamp, og var rigtig god til at søge ned i mellemrummet mellem modstanderens stoppere og 6'er. Bak fik også sidste fod på de første to mål. Et stykke inde i første halvleg begyndte vi ligeledes at få styr på vores presspil, som også kastede et par mål af sig. Harald Nørgaard fik lavet de to næste mål, hvor han på begge mål selv får erobret bolden centralt i OKS's opspil. Vi kunne gå til pause med stillingen 4-0. 

Anden halvleg blev en rodet affære fra begge mandskaber og chancerne byggede mere på modstandernes fejl end egne opspil. Det var også først det sidste kvarter af kampen vi fik sendt et par gode angreb afsted. To gange i træk blev August Jørgensen sendt dybt på kanten, og to gange i træk fik han, med en hurtig centrering, fundet Malthe Lysemose, der kom fint foran sin direkte modstander. Nicolas Jørgensen rundende ballet af med scoringen til 7-0. Ved slutfløjtet kunne drengene falde hinanden om halsen og, sammen med resten af A-truppen, fejre man havde vundet Mesterrækken. Drengene mangler sidste kamp mod Nyborg, men de er 6 point foran og kan derfor ikke hentes. I skrivende stund har de første 9 kampe kastet 8 sejre og et nederlag af sig, med en målscorer på 48-16. 

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk