Menu

U14 drenge på pinsetur

image
12. juni 2023 kl. 14:06

Vores U14 drenge tilbragte pinsen i Nijmegen, hvor de spillede en international turnering. Drengene kæmpede flot i de indledende puljer, men måtte efter mellemrunden tage sig til takke med en samlet femteplads.

 

Kampene blev afviklet på kun 30 minutter, kampene var derfor meget jævnbyrdige og underholdende. Holdet havde før turneringen meget fokus på at være klar fra start, derfor var de korte kampe i Holland en god test for de unge drenge.

Holdet klarede udfordringen fantastisk og indkasserede kun to mål i de første fem kampe.

Mellem kampene fik drengene mulighed for at dyrke fællesskabet og bruge en masse tid sammen. 

Trænerteamet var efter turneringen yderst tilfredse med holdets indsats.

 

  • Det var super fedt at se 22 spillere tømme tanken fuldstændig på 30 minutter. Vi tager en masse viden og positiv energi med hjem fra Holland. Vi lykkedes med de ting vi havde fokus på hjemmefra og blev samtidig presset i flere kampe. Vi blev især presset på vores evne til at håndtere modgang i de perioder, hvor tingene ikke altid faldt til vores fordel. 
Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk