Menu

U14 gør status

Kristian Overgaard Nielsen
24. november 2014 kl. 20:42

Første halvsæson med en ny struktur, hvor både eliten og bredden prioriteres, i et udviklende fællesskab har været en stor succes i årgang 2001.

Søndag d. 16 november spillede U14-årgangen sin sidste turneringkamp i efteråret 2014, da Vest 1-holdet tabte knebent til puljevinderne fra Esbjerg 1-2 på kunstgræsbanen ved Hjemly Idrætsefterskole, der til dagens anledning var valgt som erstatning for Dalum Stadion. Stort tillykke til Esbjerg med et fortjent puljemesterskab og en stor tak til Hjemly for at stille bane og faciliteter til rådighed. Og med sæsonafslutningen følger en kort opsummering:

I sommers begyndte et nyt kapitel for årgang 2001 og kampen mod Esbjerg fB blev første punktum i en forhåbentlig lang og velskrevet historie.

Mange nye spillere valgte i løbet af sommeren at melde sig under fanerne i Dalum IF. Dette betød, at vi tilmeldte fire turneringshold i 11-mandsturneringen hos DBU Fyn og DBU Jylland. Antallet af turneringshold skulle afspejle det faktum, at vi gerne ville tilbyde alle drenge at spille kamp i weekenden.  

U14B - holdet gik fra 8-mands til 11-mands over sommeren og det har været et stort skifte. Den spillemæssige fremgang set over hele sæsonen har dog været tydelig. Derudover har fremmødet og indlevelsen i træningen været upåklagelig. Spillerne har udviklet sig meget rent individuelt, men også som hold. Spillerne har vist stor interesse, fight, sammenhold og vilje.

U14A - Holdet startede sæsonen rigtig godt, men blev undervejs ramt af nogle enkelte spillere der stoppede, samt skader og afbud fra holdene over.  Dette betød, at sæsonen ikke blev afsluttet ligeså godt som den blev startet. Holdet har dog givet os mulighed for at inddrage nogle af de dygtige årgang 2002 spillere, der er i klubben og disse har gjort en stor indsats. Derudover er der et par spillere, der har brugt A-holdet som springbræt til at spille sig på de højere rangerende hold.

U14 Vest 2 - Endte ligesom de to ovenstående hold i bunden af deres række, men har bestemt haft potentialet til mere. I en turnering, hvor de udelukkende har mødt andre klubbers bedste hold, har Vest 2 spillet en flot gang fodbold og fortjente langt flere point end det blev til.  Hvor deres modstanderne har kunnet sætte deres lid til en enkelt spiller, har Vest 2-kollektivet kæmpet hårdt for pointene.

U14 Vest 1 - Sluttede som nr. 5 i den bedste række i Jylland/Fyn og har fået testet dem selv mod nogle rigtige dygtige jyske modstandere. Spillerne har skulle øve sig i køre langt for at spille, hvilket har kostet point, men pointhøsten mod de øvrige fynske hold viser, at holdet indeholder megen kvalitet. I det indbyrdes pointregnskab ender OB og Dalum begge på 7 point, mens Næsby må nøjes med 3. Sæsonens sidste kamp mod puljevinderne fra EfB må give drengene blod på tanden forud for næste sæson.

Foruden de mange turneringskampe (43 stk. i alt) har efteråret også dannet ramme for en række sociale tiltag på tværs af hold og årgange. Turen til Bernstorffminde sammen med U12 og U13 står som et højdepunkt, og samarbejdet mellem U14 og U13 vægtes meget højt. Fælleskabet og kammeratskabet i årgang 2001 er meget stærkt og dette vil vi fortsat prioritere, da det først og fremmest skal være sjovt at spille fodbold i Dalum!

Fra trænerteamet skal der til slut lyde en stor tak til forældregruppen med Jesper Nielsen i spidsen. Det store arbejde og engagement, der bliver lagt i projektet uden for kridtstregerne er med til at give spillere og trænere de bedste betingelser for udvikling.

På vegne af Team U14

Kristian Overgaard Nielsen, træner.

, træner.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk