U18 pigerne vinder liga 1

Efterårssæsonen startede med megen usikkerhed om hvad vi gik imøde. Det var ikke blevet til den eftertragtet pigelicens og adgangbillet til U18 DM vi havde håbet på, på trods af flottet resultater på U16 liga 1 i de sidste sæsoner.
Enkelte havde derfor vagt, at flytte klub og hele 20 spillere var ved overgangen fra U16 til U18 taget på efterskole.
De tilbageværende 18 piger er næste alle startet på gymnasiet. Et spring der ofte betyder mere for piger end drenge. Pigerne kan have svært ved, at give sig selv frirum til, at komme afsted til fodbold og ryste skole og lektier ud af hovedet.
Niveauforskellen, aldersforskellen og ambitionsniveauet på holdet har været større end hidtil og nye socialerelationer skulle skabes mellem sidste års U18 og nyoprykkere fra U16.
På trods af overstående har alle spillere blomstret på holdet. Det socialebånd er lynhurtigt blevet rigtig godt. Der er taget flere individuelle hensyn, hvilket har betydet at nogen har genfundet lysten der ellers var dalende, andre har nydt godt af oprykningstræning og kampe med Næsbys 1. division og Kvinde Serie Vest hold.
En del af efterskolepiger har hver uge taget turen hjem og deltaget i træning og kamp, mens andre blot har spillet en kamp i ny og næ når der manglede. Det har været meget afgørende for, at holde niveau til både træning og kamp. For efterskolepigerne er det både en givrigt at kunne holde kontakt til holdet, men også en nødvendig investering for at holdet "overlever" så de har noget at vende tilbage til når efterskoleopholdet er slut. Vores elitepiger har næsten alle valgt EVN og Hjemly der uden tvivl, er nogle af landets bedste efterskoler hvad angår pigefodbold...og samtidig ligger de i 20 min kørselsafstand til Dalum.
Samlet har holdet udviklet sig i løbet af sæsonen og der er spillet virkelig flot fodbold. Det er kun blevet til et enkelt 0-1 nederlag, men ellers er holdet gået ubesejret igennem turneringen og indtager 1. pladsen i liga 1 foran Team Odense Q og Kolding Q.
Resultatmæssigt og socialt en sæson over alt forventning!
U18 pigerne ser nu frem til en kæmpe julefrokost de selv har arrangeret, hvor alle tidligere holdkammerater er inviteret og efterfølgende julefest.
Efter en kort vinterperiode på nedsat blus drager vi til Tyrkiet på træningslejr i vinterferien med de øvrige Dalum/Næsby piger. Her skal formen for alvor pudses af så vi er klar til næste sæson i liga 1.
Stort tillykke til U18 pigerne og kæmpe tak til U18 forældrene og Jeres uendelig opbakning.