Menu

U19 besejrer Middelfart efter stærk første halvleg.

image
Nicolai Christensen, cheftræner U19 / Jan Larsen, sportskoordinator & bestyrelsesmedlem
06. april 2025 kl. 18:02
Dalum Ifs U19 Liga 1 hold vandt søndag eftermiddag hjemme over Middelfart, hvor særligt 1. halvleg lagde fundamentet for sejren.

Dalum drengene kom blæsende ud til kampen. Og burde allerede have været foran efter 5 minutter. Først Bertram Johansen som helt fri for mål overplacerede sin afslutning. Og dernæst Lucas Logan som desværre skød lige på målmanden. Det stoppede dog ikke Dalum drengene i at køre på. I første halvleg lavede Dalum 3 mål. Det ene efter en dødbold, et andet efter et flot opspil og gennembrud i venstre side. Og det sidste efter en omstilling.

Det store overtal i spil og chancer blev først og fremmest lagt på et solidt defensivt fundament, hvor særligt erobringsspillet sad lige i skabet. Dalum drengene var konstant på forkant med hvad der skulle ske og det gjorde, at Middelfart ret beset ikke var mere end 3-4 gange oppe omkring Dalums felt. Føring på 3-0 til pause og alt så godt ud.

Men til dem som troede kampen var lukket, de kunne hurtig tro om igen. Middelfart kom flyvende ud og spillede som om de intet havde at tabe. Fuld fart frem. Det blev en intens anden halvleg hvor Dalum aldrig formåede, at matche Middelfart spillerne på energi og fysik.

Tidlige bolde i bagrummet havde Dalum svært ved at håndtere defensivt. Middelfart reducerede i starten af anden halvleg og igen med 23 minutter tilbage. Dalum måtte tage arbejdshandskerne på. Et par personlige fejl var lige ved at koste dyrt, men Gustav Mikkelsen i målet hev et par klasse redninger op af hatten. De sidste 10 minutter fik Dalum fint styr på tingene og der var kampen tættere på 4-2 til Dalum end uafgjort 3-3. Kampen endte set over alle 90 minutter med en fortjent sejr på dagen til Dalum IF. Men Middelfart var lige ved at levere et comeback som mindede om Champions League finalen i 2005.

Det blev 3 points til Dalum IF og nogle sindssyg gode lærepenge til spillerne og trænerne om hvor vigtigt det er, at få gjort arbejdet færdigt. Og giver man modstanderen en lillefinger, så tager de hurtigt hele armen på dette niveau.

Slutresultat: Dalum IF - MG&BK: 3-2 (3-0)

Dagens målscorer for Dalum IF:
Mads Emil Rohr (ass. Benjamin Hansen)
Mads Rindahl (ass. Mikkel Hedelund)
Mikkel Hedelund (ass. Lucas Logan)

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk